Naturens kraft – Nordisk Skovbad
Vi har en medfødt evne til at helbrede os selv via ophold i naturen. Når vi genfinder forbindelsen til naturen, skaber vi grobund for sundhed og lykke. Skovbad er metaforisk og betyder: at komme sanseligt i kontakt med naturen. Når vi er i sanselig kontakt ned naturen, har vi mulighed for at modtage naturens helsebringende og vitaliserende kraft. Ophold i naturen styrker immunforsvaret, øger energiniveauet og bidrager til en mere afslappet tilstand. Når vores kroppe bliver mere afslappede – opstår hvile og genopbygning. Kroppen begynder at genskabe balancen, sænker niveauerne af kortisol og adrenalin, puls og bloktryk falder, afspændtheden bidrager til en sund fordøjelse og hjælper kroppen til at frigive affaldsstoffer. Denne afslappede tilstand vil have en positiv indvirkning på søvnen. Vores søvn har stor betydning for vores immunforsvar, vores hjernefunktion og hormonelbalance.
Træernes kraft
Sanserne spiller en væsentlig rolle i skovbadets helbredende virkning. Vores lugtesans er den mest fundamentale sans og er direkte forbundet med krop og sind. Immunforsvaret får et enormt løft, når vi indånder skovens naturlige aromaterapi. De aktive plantestoffer kaldes fytoncider, som er naturlige olier og findes i planter og træer. Jo varmere temperaturen er – jo flere fytoncider er der i luften, hver med sin unikke duft. Duften påvirker vores humør, adfærd, følelser og erindringer.
Jordens kraft
I jorden findes der en bakterie, mikrober, som vi indånder, når vi opholder os i naturen. Denne bakterie stimulerer immunforsvaret og giver os en følelse af øget velvære og lykke. Denne bakterie frigives særligt, når vi graver i jorden – derfor kan vi blive opløftet af aktivitet i urtehaven eller når vi trækker friske gulerødder op ad jorden. God grund til at få jord under neglene!
Regnvejrets positive indvirkning
Regn frigiver olier fra planter, som lagres i jorden og på sten. Regnvejr frigiver herved dufte og er en af hovedårsagerne til at vi oplever velvære i skoven. Prøv at forestille dig en lun sommeraften, hvor det netop har regnet…
Ophold i naturen hjælper os med at tænke mere klart, være mere kreative og hjælper os til at have et mere positiv tankesæt og syn på livet. Ophold i naturen kan forbedre hukommelsen og koncentrationsevnen og vi kan herved opleve at øge vores evne at løse problemer og nedbryde kreative blokeringer.