Jeg har valgt at mine forløb foregår i naturen. Når vi er udenfor, vil vi blive påvirket af vekselvirkningen mellem vejret og os selv. Sanselig tilstedeværelse i naturen, hvor du giver slip på tankerne og er tilstede kropsligt i nuet. Kroppen genopretter balance og skaber grobund for et kraftfuldt immunforsvar, solid jordforbindelse og øget velbefindende og mental trivsel.
Længerevarende ophold i naturen har en mere dybdegående effekt på vores krop og sind. Regnvejr, kulde og blæst kan virke forstærkende på vores sind. Vores begrænsninger og blokeringer kommer ofte frem, når vi bliver presset, som ex. via vejrforhold. Ubevidste destruktive mønstre kan hindre os i at være frie og leve det liv, som vi ønsker. Her for du muligheden for at tilbringe tid med dig selv og herved mulighed for at sætte fokus på dig selv og det du har brug for. I de situationer, hvor vi bliver opmærksomme på vores destruktive mønstre, har vi mulighed for at opnå størst transformation. Jeg vil være til rådighed, men du vil være mest i dit eget selskab med naturen.
Motivation: Sluk mobilen og fjern stimulanser.